Handelsbetingelser
Her kan du læse Fun Town's handelsbetingelser.
Generelle oplysninger
Virksomhedens juridiske navn: Fun Town I/S
1. Brug af vores produkter
Ved køb af vores produkter på www.funtown.dk accepterer du de nedenstående betingelser.
Gel blaster og Gel kugler: Køberen erkender, at disse produkter ikke er egnet til børn under 14. Brug af vores produkter sker på køberens eget ansvar, og Fun Town opfordrer altid til at overholde følgende retningslinjer:
- De medfølgende beskyttelsesbriller skal altid bæres.
- Gel kuglerne må under ingen omstændigheder indtages.
- Køberen er fuldt ansvarlig for forsvarlig brug af disse produkter.
2. Betaling
FunTown accepterer betaling via MobilePay, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og bankoverførsel. Betalingen bliver først trukket fra din konto ved afsendelse af varen fra vores lager. Vi pålægger ingen ekstra kortgebyrer.
Bemærk: Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
3. Levering
Leveringsmuligheder: Vi benytter GLS til levering af dine varer.
Fragtgebyr: Fragtprisen er 39 kr.
Leveringstid: Din bestilling vil blive leveret inden for 2-4 hverdage. Vi foretager leveringer på alle hverdage i ugen.
FunTown sender varer til hele Danmark.
Vi bestræber os altid på at sende din ordre samme dag, som vi modtager den. Ordrer, der modtages efter kl. 15 på en hverdag, vil blive afsendt den følgende hverdag. Alle vores produkter sendes fra eget lager i København. Bemærk, at det ikke er muligt at afhente varerne personligt på vores lagerlokation.
4. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Fun Town.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til funtowndk@gmail.com eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Fotrydelsesformularen er ligeledes vedhæftet i din ordrebekræftelse.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder dit køb.
4.1 Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
4.2 Manglende afhentning af varen
Hvis køberen ikke afhenter varen inden for den angivne frist, vil varen automatisk blive returneret til Fun Town. I tilfælde af manglende afhentning pålægges køberen ansvaret for betalingen af det fulde beløb. Dette beløb vil blive modregnet, hvis køberen ønsker at få refunderet beløbet for sin ordre.
Hvis køberen ønsker at få ordren gensendt efter manglende afhentning, pålægges køberen omkostningerne hertil. Det fulde beløb, inklusive forsendelsesomkostningerne, vil blive opkrævet.
4.3 Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten til Fun Town. Varen skal returneres i forsvarlig emballage evt. i originalemballagen.
Retur modtages ikke, hvis returpakken er sendt pr. efterkrav.
Ved retunering af varen skal du vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen og en udfyldt standardfortrydelsesformular. Fortrydelsesformularen finder du nederst i handelsbetingelserne. Fotrydelsesformularen er ligeledes vedhæftet i din ordrebekræftelse.
4.4 Varen sendes retur til
Fun Town I/S
Horsensgade 16
2100 København Ø
Vi modtager kun returvarer, som sendes direkte til adressen.
4.5 Varer, hvor fortrydelsesretten ikke gælder
Disse produkter kan ikke fortrydes:
- Varer, som har været brugt eller viser tegn på brug
- Varer, hvor plomberingen er brudt.
- Varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,
- Varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt,
- Varer, som er forseglede, der af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,
- Varer, som på grund af deres natur bliver blandet sammen med andre varer ved leveringen, og ikke kan skilles ad igen
4.6 Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har håndteret varen på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Ovenstående betyder, at du kan prøve varen, som i en fysisk butik.
Fun Town anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
4.7 Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi forbeholder os retten til at tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen.
5. Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Fun Town anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Hvis varen er blevet dekonstrueret eller beskadiget på anden måde, vil køberen ikke være berettiget til at reklamere.
Hvis du vil påberåbe dig reklamationsretten kan du kontakte os på funtowndk@gmail.com.
6. Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
- Navn
- Adresse
- Tlf.nr.
- Mailadresse
- Information om dine køb
Vi behandler udelukkende dine personoplysninger med det formål at levere dine bestilte varer og for at kunne kontakte dig angående dine køb.
Personoplysningerne registreres hos Fun Town I/S, CVR: 44266555 og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på www.funtown.dk er reelle ejer og interessent, Johannes Brasen Kidmose.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: funtowndk@gmail.com.
7. Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Fun Town på følgende mailadresse: funtowndk@gmail.com.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 14.09.2024
Standardfortrydelsesformular
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende